Cyklen uden bremser

Få Cyklen uden bremser af Dan Toft som Hæftet bog på dansk - 9788794049160

 "Cyklen uden bremser" af Dan Toft


 Opbygning

"Cyklen uden bremser" er med sine 434 sider en bog der har plads til lidt af hvert. Den er velformuleret, velskrevet og byder på et interessant plot. 

Med sine 434 sider og 48 kapitler giver det et gennemsnit på cirka 9 sider. 9-10 sider er en passende størrelse på kapitlerne da det er let lige at "tage et kapitel mere" samtidig er det en god længde til bussen, toget eller lignende samtidig er der også plads til at lade kapitlet udfolde sig.

Bogen er skrevet i første person fra Florians perspektiv. Dette giver et meget ensidigt syn på handlingen da man kun ser Florians synspunkter. Til gengæld får man også et indblik i alle hans tanker undervejs. Alle hans tanker, følelser m.m. Dette er interessant da Florian ikke er den typiske helt men en ung dreng med autisme.

Bogen begynder smak midt i handlingen med at Florian får indopereret en chip i hjertet. Det er altid interessant når bøger begynder midt i handlingen for så bliver læseren fanget af handlingen der er i gang frem for at skulle igennem en del introduktioner før handlingen begynder. Dog starter kapitel 4 med et flashback fra før Florians kidnapning og forfatteren bruger derefter 100 sider på at fortælle om Florians liv op til at han havner i Bangs skole "Nocebo". Jeg føler at denne "introduktion" bliver for langtrukken. Naturligvis er det nødvendigt at vide hvem Florian er da han ikke er den almene helt. Men det er for langt. 

 Handling

"Cyklen uden bremser" handler om den unge dreng Florian Heart der går i 6. klasse og er 12-13 år gammel. Florian er for nyligt blevet flyttet fra en specialskole til en almen skole. Dette skift påvirker ham meget følelsesmæssigt da han egentlig var glad for idéen om at skulle være fra specialskolen da han ikke følte at han hørte til der men samtidig kan han også mærke at han ikke hører hjemme i den almene klasse. Oveni dette skoleskift, gennemgår hans forældre også en skilsmisse som de er dybt uenige omkring. Moderen ønsker den, faderen gør ikke. 

 Under en cykeltur, støder Florian på en gammel, forladt bygning. Han drages af denne bygning. Der er noget over den. Da han nærmer sig for at se nærmere på den bliver han overbevist om at der nogle derinde i den forladte-lignende bygning. Han bliver skræmt og kører derfra. Dog kommer han retur dagen efter igen hvor han bliver trukket med indenfor af en fremmed mand. 

Tilsyneladende har manden, Bang, skabt en "skole" til drenge med adfærdsvanskeligheder og som dermed har svært ved at begå sig i samfundet og almen skoler. Florian finder ud af at de andre drenge også er blevet kidnappet og bliver holdt fanget i skolen under påskud af at deres forældre ved alt om det og at de selv tror at Bang kun vil deres bedste. Samtidig har Bang angiveligt indopereret en chip i deres hjerte i tilfælde af at de stikker af fra skolen. 

Florian skal dele værelse med 5 andre jævnaldrende drenge, Attak, Skæve, Panik, Audi og Birdy. Florian der er en intelligent dreng, indser hurtigt at der kører et mønster mellem tankens kraft og psykosomatiske effekter. Undervejs i forløbet planlægger Florian hans flugt derfra og forsøger at undersøge tankens kraft nærmere for at finde ud af hvor meget han kan stole på de andre drenge. Drengene er påvirket af Bang til at adlyde hans mindste befaling uden selv at tænke og går derfor ikke med tanker om flugt da de tror at de vil dø af det. 

Efter flere uheldige hændelser mellem drengene beslutter Florian at gøre alvor af hans flugtplaner og stikke af fra skolen "Nocebo". Hans kammerat fra den almene skole dukker op, klar til at hjælpe ham ud derfra men han bliver opdaget af Bang der bringer ham ind igen og ned i operationsstuen klar til at gøre et endeligt af Florian. Dog ender det med Bangs eget endeligt. 

Karakterer

Florian Heart er en dreng på 12-13 år der forsøger efter bedste evne at passe ind og finde sin plads i sin splittet familie, i sin nye klasse og i verden. Han kidnappes af Bang og skal gå på Bangs "skole" men kan heller ikke finde sig til rette der. Han interesserer sig meget for verden omkring ham og vil rigtig gerne lære alt hvad han kan. Da han har en fotografisk hukommelse, er han meget intelligent da han ved meget om rigtig mange ting. Ligeledes forsøger han også at bruge den viden til at navigere i verden omkring ham. Dette kommer til gavn da han havner i "Nocebo" da han godt kan mærke at noget er helt galt og han finder også hurtigt ud af hvorfor de andre drenge bare adlyder Bang uden at gøre modstand. Florian er en interessant karakter da han ikke er den typiske helt. Han er en ung dreng med autisme og oplever derfor verden anderledes end den typiske helt ville gøre. Hans tanker og følelser er derfor anderledes end den typiske helt. Dette giver historien et helt særligt præg.

Bang har skabt en "skole" for drenge med adfærdsvanskeligheder som han kalder for "Nocebo". Drengene er nogle han rekrutterer. Han udforsker området på jagt efter drenge som ikke passer ind i samfundet og bringer dem til hans beskyttet verden i Nocebo. Han tror selv på at han gør det bedste for drengene da han beskytter drengene for verden omkring dem som ikke kan håndtere dem. 

Bedømmelse

★★★☆☆  

Bogen har et interessant plot om en kidnapning og et psykologisk spil der kører gennem hele bogen. Bogen er en page-turner hvor 1 side bliver til 30 sider på ingen tid. Samtidig er det længe siden at jeg har læst en bog der er så lidt forudsigelig som denne er. Om det er fordi at hovedpersonen og bipersonerne har adfærdsvanskeligheder som gør at man ikke kan regne med deres reaktioner og handlinger, kan jeg ikke udtale mig om men det gør bogen interessant. 

Dog tæller slutningen meget ned i mit perspektiv da jeg ikke rigtig forstod hvad der skete. Florian bliver kørt ned på cykel da hans bremser ikke virker og bliver nødt til bare at køre overfor rødt og ud i et kryds. Det bliver beskrevet at Florian svæver over hans krop og så svæver han over hans egen bisættelse hvor alle han kender er tilstede, hvorefter han svæver længere op i luften. Angiveligt dør han. Men derefter, til aller sidst, er han sammen med hans forældre der har købt en ny cykel til ham hvor bremserne virker. Denne slutning får mig til at spekulere over om det hele overhovedet skete eller om han blot havde slået hovedet i starten af forløbet. Jeg er ikke fan af bøger hvor handlingen ikke er sket alligevel. Det får hele historien til at virke meningsløs.

Den underlige slutning på bogen gør at jeg er nødt til kun at give den 3 stjerner ud af 5. Men bogen er medrivende og interessant og kan derfor godt anbefales videre.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Løve-Hertugen og Tvillingsmaragdernes Gåde

En plet på kitlen