En plet på kitlen

En plet på kitlen af Klaus Wilmann

Opbygning:

"En plet på kitlen" er med sine 277 sider ikke en speciel lang bog og er overkommelig for de fleste læsere. Den er skrevet i et letlæseligt sprog hvor alle kan være med. Kapitlerne er også i en fin længde. 50 kapitler over 277 sider gør at kapitlerne er cirka 5.5 sider lange. Det er en god længde da læseren lige kan nå et kapitel eller to i bussen eller vælger man at udskyde sengetiden med et kapitel er det 10 minutter og ikke en time.

Perspektivet er meget skiftende, hvilket gør bogen dynamisk. Med skiftende perspektiver får læseren indsigt i flere karakterer og deres tanker og holdninger. Dog kunne jeg godt bruge at forfatteren havde holdt sig til ét perspektiv pr. kapitel. Perspektivet var lidt for skiftende. Det var meget afsnit for afsnit hvor perspektivet lå og kunne godt virke forvirrende. Når man kommer ind i rummet er perspektivet hos en karakter, når man er i rummet er perspektivet hos en anden og når man går ud af rummet er perspektivet en tredje. Ændring af perspektiv kunne godt være gjort mere tydeligt. 

I det første kapitel startede handlingen lige på med Wilhelm Møllers opdagelse af dødsannoncen. En god start at sende læseren direkte ind i handlingen. Dog var min overordnet opfattelse af de første 70 sider at måske sammenlagt 65 af dem var karakterintroduktion. Dette giver bogen en meget langsom start. Selvom læseren bliver kastet lige ind i handlingen i det første kapitel så går handlingen lidt i stå derefter. Dette skyldes at man lige skal have en lang forhistorie om karaktererne og scenografien inden handlingen kan begynde. Samtidig føler jeg ikke at pladsen er til en så uddybet introduktion når bogen kun er på 277 sider. Jeg føler at handlingen først rigtig går i gang efter side 70 og der er der kun omkring 200 sider tilbage. 

Da handlingen er langsom om at komme i gang, bliver det ligeledes afgørende for slutningen af bogen. Jeg føler at bogen slutter helt pludseligt. Havde bogen varet 50 sider længere, kunne forfatteren have trukket opklaringen af sagen lidt længere ud og det havde helt klart gavnet afslutningen.

Handling:

"En plet på kitlen" handler om en mands død. Journalisten Wilhelm Møller støder på Erik Holsted Hansens dødsannonce i avisen hvor man efterspørger pårørende til den afdøde. Dette får Wilhelm Møller til at undersøge hvem Erik Holsted Hansen var og derefter skrive artikler omkring det at være ældre og ensom. 

Samtidig bliver den unge portør, Jonas, fyret fra sygehuset for at have stjålet værdigenstande fra afdøde patienter. Anklager som Jonas dog ikke kender noget til. Mere underligt bliver det dog da liget som Jonas lige har bragt ned til kapellet helt forsvinder. 

Kriminalassistent Inge Olsen bliver sat på sagen for opklare hvad der er op og ned i sagen men ender med at opgrave hemmeligheden om en noget større "hospitalsmafia". 

Plottet er yderst interessant. Det er anderledes. Det er en krimi uden nogen egentlige skurke som vi traditionelt kender dem. Erik Holsted Hansen døde af "naturlige årsager" og hans lig blev brugt i "den gode sags tjeneste", angiveligt efter aftale med ham selv. Derved er der ikke nogen egentlig forbrydelse som vi traditionelt kender vores krimier.

Karakterer: 

Wilhelm Møller er midaldrende/ældre journalist. Han er gift med Ingrid men kærligheden er der ikke. De er sammen for deres børn og deres ægteskabs skyld. Han er en interessant figur af flere årsager. Han virker helt normal som kunne han være enhver anden af os læsere. Han stiller sig tilfreds med det han har. Han skriver ikke store artikler om den nyeste massemorder eller politikernes bommerter men det er okay for ham. Han er ikke lykkelig i hans ægteskab med Ingrid men får det alligevel til at fungere og det fungere for ham. Wilhelm er en figur der sætter tingene i perspektiv.

Jonas, den unge portør, har lige været i brud med kæresten Caroline. Han befinder sig i en gråzone i hans liv. Han er trist over bruddet med Caroline, han har jobbet som portør men ved ikke rigtig hvad han vil, samtidig bor han i København langt fra hans forældre i Jylland. Han er en figur mange læsere kan relatere til. Jonas tager en dag ad gangen for det er han nødt til både i forhold til at komme over Caroline, i forhold til fyringen fra hospitalet og i forhold til alle de bekymringer som kommer derefter. 

  Inge Olsen er kriminalassistent og en udmærket en af slagsen. Hun elsker sit arbejde og kollegerne elsker hende. Hun er til gengæld en irriterende karakter da det tager hende og hendes hold af betjente 100 sider at løse et mysterie hvor tingene ikke hænger sammen. Hun er yderst heldig at få flere sager ind ad døren der tilfældigvis er involveret i den samme større sag. Hvilket er et tilfælde da ingen af betjentene ved det var starten af.   

Bedømmelse:

★★★☆☆

Taget i betragtning at bogen er godt fortalt og at den har et interessant plot vil jeg gerne anbefale den videre. Dog tæller det ned at handlingen er langsom om at komme rigtig i gang og at det har betydning for afslutningen i en bogen af denne størrelse. 

Handlingen er anderledes end andre krimier. Her følger man alle sider af sagen, hvilket også gør den interessant da der er flere perspektiver på den givne handling. 

Jeg kan dog kun give den 3 ud af 5 stjerner da starten af en bog er altafgørende for resten af bogen. Men den kan sagtens anbefales. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Løve-Hertugen og Tvillingsmaragdernes Gåde

Cyklen uden bremser